KARLBARTOS.COM

PRESS CENTER

2014-02-02

GAFFA /DK

ONKEL KARL I GOD FORM
By Ras Bolding

Karl Bartos, der som bekendt slog sine folder i Kraftwerk, har faktisk været en hyppig gæst i Danmark gennem de senere år, både i København, Aarhus, Odense og Aalborg, og det skyldes jo nok at han, modsat sin tidligere gruppe, er lidt billigere og lidt lettere at have med at gøre rent teknisk. Bartos bliver fra tid til anden kaldt for fattigmands-Kraftwerk, men det er et udtryk, der oftest ikke skal tolkes negativt, for selvom Kraftwerk, som de på flotteste vis demonstrede til Roskilde Festival sidste år, kan slå det helt store brød op og levere audiovisuel ekstase på et plan, hvor reelt meget, meget få kan være med, så kan Bartos noget andet. Han har øjenhøjden, ofte i helt bogstavelig forstand, i og med at han jævnligt optræder på mindre scener, tæt på sit publikum. Og pointen herfra er, at der er tale om to forskellige strategier, der hver især har sine fordele.

Bartos stillede op som tremandsformation i Amager Bio, bag tre store borde med synthesizere, vocodere, laptops, mixere og skærme. Et par gange undervejs kom han dog frem yderst på scenen for at synge ved mikrofonstativ, men det meste af affæren foregik, måske ikke overraskende, bag maskinerne. Bag de tre sortklædte herrer og deres udstyr var placeret tre store skærme, hvorpå der vistes videosekvenser gennem hele koncerten. Ja, faktisk udgjorde disse reelt scenebelysningen det meste af aftenen igennem, så her var hverken lysshow, laserstråler, røgkanoner eller lignende. Med andre ord en minimalistisk sceneopsætning med fokus på de tre storskærme og så, naturligvis, musikken og lyden.

Lyden var fin koncerten igennem, om end der nok var tendens til lidt vel megen bas sine steder undervejs, hvilket betød, at visse melodilinjer ikke trådte helt skarpt nok igennem i det samlede lydbillede. Dog ikke i sådan grad at det var direkte forstyrrende eller hæmmende i forhold til det overordnede indtryk. Bartos tog sig naturligvis selv af vokaler samt diverse synthesizerpartier, mens han blev flankeret på begge sider af elektroniske vocoderstemmer.

Kraftwerk-klassikere og nyt materiale

Vanen tro spillede Bartos en stribe af de Kraftwerk-klassikere, han selv var med til at indspille, dengang han var en del af gruppen; man fristes til at kalde det for elektronmusikkens evergreens - titler som "Das Modell", "Die Roboter", "Trans Europa Express", "Computerwelt", "Computerliebe", etc. Og dem tog Amager Bio selvsagt godt imod, for man kommer selvfølgelig ikke uden om, at en del af charmen ved Karl Bartos' koncerter er lige netop dette bagkatalog fra tiden med synthesizerens Beatles. Der blev dog også spillet en del materiale fra solokarrieren, med fokus på dels "Communication", fra 2003, og så sidste års "Off The Record", og faktisk synes jeg,at numrene fra sidstnævnte vandt ved at blive opført live. Der var lidt mere saft og kraft i dem, og så passede de i øvrigt fint ind i den overordnede sammenhæng med de andre numre også, måske ikke mindst den dramatisk klingende "Atomium".

Som hos Kraftwerk er der ikke megen kommunkation mellem scene og publikum, i flere tilfælde gled numre direkte over i hinanden og blev til længere forløb, hvor billede og lyd, rytmer og melodier udgjorde et lukket, hypnotisk kredsløb, og det fungerede fint. Nogle numre lå forholdsvis tæt op ad de oprindelige studieversioner, mens andre havde fået lidt kærlig behandling, dog uden at der var tale om grundlæggende rearrangementer. Og det er jo til evig diskussion, det der med hvor meget man skal pille ved især gamle klassikere i koncertsammenhæng. Er det ok at arbejde med materialet og ny indpakning? Er det ok ikke at gøre det? Meningerne er mange, men jeg synes generelt, Bartos ramte en fin balance.

Audiovision
Der blev, som nævnt, også vist videosekvenser koncerten igennem; dels grafisk materiale, dels filmede sekvenser, nogle mere interessante end andre. En sjov og velfungerende idé var visualiseringen af de forskellige musikalske elementer i "Heimcomputer", med klip af sequencerværktøjer, nodeprogrammer, lydbølger, etc., alt sammen i perfekt sync med musikken. Også skrigende teenagere fra Beatles-koncerter under den fængende "15 Minutes Of Fame" fungerede som god pointe, og det var sjovt at spotte helte i hastig billedrotation under Interview; fra Karlheinz Stockhausen og Miles Davis over Blixa Bargeld og Jimi Hendrix til Philip Glass og Steve Reich.

Efter ekstranummeret, "TV", blev der sagt pænt tak til publikum fra Bartos, på både tysk og engelsk, før den karismatiske legende forlod scenen, og man må bestemt sige, at der var tilfredshed at spore blandt folk på vej ud af Amager Bio. Hvilket jeg også tilslutter mig herfra. Bartos er en jævnt hyppig gæst på vore kanter, men bestemt en velkommen en af slagsen.

visit website